EMNER

Mou-jægere inviterer til Grøn Dag

{ MOU: I dag, lørdag 12. maj, inviterer medlemmerne i Mou Jagtforening til åbent hus på skydeanlægget på Ny Høstemarkvej. Arrangementet er døbt Grøn Dag og holdes for blandt andet at synliggøre foreningen og dens aktiviteter. Mou Jagtforenings næstformand Per Knudsen anfører, at en opvisning med engelskfødte Alan Mattisons jagtttrænede spaniels og labradors er noget ganske særligt. Men dagen byder på meget andet, f.eks. giver de lokale schweiis-hundeførere også en opvisning, ligesom forskellige stande med alt fra jagtudstyr til smykker, kryddersnapse og madspecialiteter rykker ind. Desuden åbnes banen for serieskydning, og interesserede kan prøveskyde under kyndig vejledning. brula