EMNER

Mou Kirke lukker

Kirkegængere fra Mou skal i en periode til Dokkedal

Den i flere år planlagte renovering af Mou Kirke går nu i gang. arkivfoto: MARTIN DAMGÅRD

Den i flere år planlagte renovering af Mou Kirke går nu i gang. arkivfoto: MARTIN DAMGÅRD

MOU:Den længe ventede ombygning af Mou Kirke går nu i gang. Derfor lukker kirken midlertidigt, og alle kirkelige handlinger vil i den periode blive afviklet i Dokkedal Kirke. Det er en ret stor renovering, der vil finde sted. De indvendige vægge skal istandsættes. Der skal installeres nyt varmesystem i kor, skib og våbenhus. Der skal lægges nyt trægulv under stolestader og de skal ombygges. Og der skal nedlægges nye skakternede gulve i såvel hovedskib som sideskib. Nymaling af stoleværk, orgel, nummertavler, stolper og paneler. Farvesætning skal udføres af kunstneren Maja Lise Engelhardt, som også skal lave et nyt altertæppe. Endelig skal der udarbejdes en ny alterbordsplade af egetræ samt ny front og sidepaneler uden på det eksisterende alterbordspanel. Renoveringen har været flere år undervejs, da menighedsrådet skulle blive enig med blandt andre Nationalmuseet. Kirkegængere vil kunne blive kørt i bus fra Mou Kirkes parkeringsplads på hjørnet ved Ny Høstemarkvej og Dokkedalvej. Bussen kører en halv time før kirkegang i Dokkedal.

Breaking
Følg snestormens rasen live. Trafikken i hårdknude ved Aalborg
Luk