Mountainbikere får egen bane

Cykelklubben i Hjallerup har søgt Hjallerup Samvirke om tilladelse til at etablere en mountainbikebane i Byskoven.

Hjallerup Samvirke hilser det velkommen, hvis der kan komme mere aktivitet i skoven, så man har givet tilladelse til, at motioncykelklubben mærker en bane af, og så gennemgår banen sammen med repræsentanter for Hjallerup Samvirke. Team Hjallerup har planer om et endnu større mountainbike-spor/cykelrute rundt om Hjallerup og vil endvidere tilbyde byens unge "timer i Mountainbike". - Det er et meget spændende projekt, siger Jens Aaen, formand for Hjallerup Samvirke.