Mountainbikere får egen rute
På generalforsamlingen i cykelklubben Team Hjallerup, var det store samtaleemne den måske kommende mountainbikerute på Hjallerup Samvirkes areal.
Der var mange forslag og ideer, og det skal undersøges, hvordan pengene skaffes og kommunen skal godkende projektet. - Det er en spændende opgave, bemærkede Flemming Ramlov, der i formandens Villy Nielsens fravær berettede om året. Der blev også udtrykt ønske om at blive mere synlige for at tiltrække specielt yngre og nye cykelmotionister og gerne mountainbike folk. Året indledtes i marts med smugtræning på landevejen en hel måned inden standerhejsningen 3. april med et flot fremmøde. En værkstedsaften i formandens garage, hvor der blev sparket dæk, vasket og skruet på cyklerne, indtil det blev mørkt, trak også mange folk til. 15. maj skulle formen prøves af og en flok ivrige ryttere kørte til Vejle for at deltage i Grejsdal-løbet med pæn tilslutning, men desværre også med et enkelt uheld. Sidst i maj blev der vanen tro dækket op til morgenbord i "Oasen" i Ørum og det strømmede ind med cykelryttere. "Der er altid mange med, når der er mad på bordet. Klubben deltog også i Jyske Ås-løbet, i og fællesturen til havnen i Asaa er hvert år et must, men der er også grillmad, ligesom klubbens eget "grill løb" med rigelig vind, men alle kom i mål til "Villys Grill", hvor formanden overtog grillen og sørgede for, at alle blev bespist. Årets højdepunkt for nogle er turen i september til Toscana. Der deltog, iberegnet en blind passager. Der kom 40 deltagere ud af 8o medlemmer, så det var et flot fremmøde og generalforsamlingen var hurtigt overstået, da bestyrelse og suppleanter alle blev genvalgt. Formanden var på skiferie, men havde skrevet sin beretning, så Flemming Ramlov læste beretningen op, der startede med at takke vores sponsor Mr. Walther for et godt samarbejde og støtte til vores klub.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.