Mourinho: Zidane går efter trænerkarriere

Den tidligere franske fodboldstjerne er stoppet i Real Madrid og satser nu på en ny karriere som træner.

Mourinho: Zidane går efter trænerkarriere

Zinedine Zidane er stoppet som sportsdirektør i Real Madrid og er i stedet gået på jagt efter en karriere som træner.

Det afslører Real Madrid-træner José Mourinho til nyhedsbureauet AFP.

- Zidane stoppede sit arbejde med førsteholdet for to måneder siden.

- Han sagde til os, at han ville se sig om efter et sted, hvor han ville blive mest mulig glad for sit arbejde, og at han gerne ville være træner.

- Han er i gang med at få de nødvendige diplomer i Frankrig, siger Mourinho.

Det var allerede en kendt sag, at Zidane sidste år i november påbegyndte sin træneruddannelse i Frankrig. Sideløbende med uddannelsen fortsatte han i Madrid som individuel træner.

Som spiller havde den tidligere franske fodboldstjerne stor succes i den spanske kongeklub.

I 2002 var han blandt andet med til at sikre Real Madrid Champions League-titlen, da han i 2-1-sejren i finalen mod Bayer Leverkusen scorede det afgørende mål.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst