Hjørring

Mowgli og vennerne på Vendelbohus

Fre­de­rik Vad Niel­sen som Mow­gli og Max Hansen som Ba­loo. pr-foto

Fre­de­rik Vad Niel­sen som Mow­gli og Max Hansen som Ba­loo. pr-foto

HJØRRING:Søndag 4. november kommer Mowgli og resten af vennerne fra Junglebogen til Vendelbohus. Forestillingen opføres som eftermiddagsforestilling i stor familieopsætning. Hjørring Teater har hentet den populære historie om Mowgli, menneskeungen, der bliver opfostret af ulve i Indiens jungle til byen. Historien er, som mange ved, at Mowgli som spæd blev fundet og opdraget i junglen. Mowgli er et menneske, og da han vokser op, bliver det klart for ham, at han er nødt til at finde tilbage til sin egen art. Men først skal han møde sin evige fjende Shere Kahn. Junglebogen er instrueret af Jan Hertz og i rollen som Mowgli møder vi Frederik Vad Nielsen. Max Hansen er bjørnen Baloo og Rune Lewerissa er panteren Baghera. Musikken er komponeret af Thomas Pakula og Jens Krøyer - sidstnævnte kendt som holdleder fra Hit med Sangen.