Mozart lykønskes med de 250 år af violin og guitar

Jochen Brusch (tv) og Finn Svit siger til lykke til Mozart på mandag i KulturStationen i Skørping.  PRIVATFOTO

Jochen Brusch (tv) og Finn Svit siger til lykke til Mozart på mandag i KulturStationen i Skørping. PRIVATFOTO

{ SKØRPING: På mandag 6. november kan publikum opleve Mozarts musik i klangkombinationen violin og guitar på KulturStationen i Skørping. Duoen Jochen Brusch, på violin, og Finn Svit, på guitar, vil her i ord og toner tegne et portræt af Wolfgang Amadeus Mozart og dermed give deres egen lykønskning til komponisten, som den musikalske verden hylder i anledning af 250 års dagen i år. Duoen Jochen Brusch og Finn Svit blev etableret i 1992 og har siden optrådt ved talrige koncerter i Danmark samt i mange andre europæiske lande og USA. Programmet i Skørping vil indeholde musik, der viser forskellige sider af komponisten fra Menuet KV 10 af vidunderbarnet, den seksårige lille Wolfgang, til variationer over et tema fra Tryllefløjten, Mozarts seneste opera. Koncerten er en abonnementskoncert fra Skørping Sang- og Musikforening.