Mozart sætter præg på sommerkoncerter

Heinevanker Vokalensemble spiller i Skt. Markus Kirke 15. august.

Heinevanker Vokalensemble spiller i Skt. Markus Kirke 15. august.

{ Skt. Markus Kirke i Aalborg holder den kommende måned sensommer-koncerter. I alt ni koncerter bliver der afviklet, og efter som det er Mozart-år i år, har den gamle komponist naturligvis sat sit præg på programmet. Der lægges ud tirsdag 1. august med Caillin Strygekvartet, der spiller Mozart og Ravel. Fredag 4. august synger Danmarks Radios Kammerkor under ledelse af Morten Schuldt-Jensen. Det bliver med værker af blandt andre Oliver Messiaen, Vagn Holmboe og Hanne Ørvad. Der kommer i alt 24 sangere, og koncerten bliver senere sendt i radioen. Tirsdag 8. august spiller Sergei Azizjan, violin, og Elena Semishina, og igen er det Mozart og Ravel, der står på programmet. Begge er uddannet i blandt andet Skt. Petersborg, og han er i dag professor på Det kgl. Danske Musikkonservatorium i København, mens hun er docent på konservatoriet i Skt. Petersborg. De har spillet sammen siden 1978. Søndag 13. august er der orgelkoncerter i kirken, og det er Alessandro Bianchi, der spiller et program med blandt andet Bach, Messian og Langlais på partituret. Alessandro Bianchi er født i Como og studerede i Piacenza Conservatoire hvor han tog diplomeksamen hos Luigi Toja. Videre studier hos Nicholas Danby og Arturo Sacchetti. Han er organist i St. Paul’s Basilica i Cantu og kunstnerisk leder af Musical Association Amici dell’Organo di Cantu. Tirsdag 15. august spiller Heinavaker Vokalensemble renæssancemusik samt gregoriansk sang og gammel estisk religiøs musik. Heinavanker-ensemblet blev dannet I Tallinn i 1988. Det er 2. gang, at de gæster Skt. Markus kirke. Søndag 20. august er der igen orgelkoncert, denne gang med Torben Krebs fra Odense, som spiller Louis-Nicolas Clérambault, Lars Kristian Hansen og Max Reger. Tirsdag 22. august spiller Amalie Malling klaver. Igen mest Mozart, men også et værk af Debussy. Søndag 27. august er der igen orgelkoncert, denne gang med Wolfgang Kleber, der spiller Bach, Messian og Duruflé. Sensommerkoncerterne slutter tirsdag 29. august med Vlach Strygekvartet fra Prag, der spiller kvartetter af Mozart og Debussy. Det er første gang, kvartetten gæster Aalborg.

Forsiden