Mr. Dana Cup siger farvel

John Robert Larsen skabte Hjørrings gigantiske fodbold-turnering, men nu giver han stafetten videre - dog er han stadig formand for bestyrelsen

Thomas Nielsen
John Robert Larsen er fortsat formand for Dana Cup, men ledelsen af den store fodboldturnering er nu i stedet en opgave for Jette Andersen.
Dana Cup 9. januar 2013 11:26 - Opdateret 13. juni 2017 14:24
HJØRRING: John Robert Larsen skabte i sin tid Dana Cup - Hjørrings gigantiske fodboldturnering, der trækker 25.000 mennesker til byen hvert år - men nu giver han stafetten videre i en alder af 70 år.

John Robert Larsen er fratrådt sin stilling som chef for Dana Cup ved årsskiftet, og bestyrelsen har udpeget hans mangeårige højre hånd, Jette Andersen, til at stå i spidsen for fodboldturneringen.

Jette Andersen er også formand for Fortuna Hjørring, som netop støttes af overskuddet fra Dana Cup

John Robert Larsen har dog stadig berøring med sit livsprojekt. Han er således både formand for ”Den Grønne Butterfly” - organisationen bag Dana Cup - ligesom han frem til 2014 er formand for selve Dana Cup.

Fra at være en ungdomsfodboldturnering med deltagelse af et par hundrede hold er Dana Cup i dag en af verdens største turneringer med 850 deltagende hold. Der er deltagelse fra omkring 45 nationer.

Tema: Dana Cup

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...