Aalborg

MR. SKRÅEN

Jørgen Nissen er 53 år, bor i Aalborg med sin kone og to børn. Han har været tilknyttet spillestedet Skråen i 27 år. Han er i dag ansat som daglig leder, hvilket han har været i en årrække. Undervejs har han dog haft en afstikker som kulturkonsulent påTrekanten i Aalborg Øst. Til Grand Prixet i Gigantium har han små 200 frivillige hjælpere i sving fra Skråens Venner. Korpset består især af frivillige, der tjener penge til klubber og idrætsforeninger. Enkelte er også frikøbt fra arbejde og får løn. Staben tæller også 50 personer, som skal stå for sikkerheden med adgangskontrol.