MTH fik en tur i rutsjebanen

Mors-Thy hentede Tvis Holstebros føring på seks mål, men derfra var det nedtur for nordvestjyderne

Efter MTH havde været bagud med seks mål udlignede Asbjørn Madsen til 14-14 fem minutter inde i anden halvleg af udekampen mod Tvis-Holstebro, der dog hurtigt trak fra igen.  Arkivfoto: Ole Iversen

Efter MTH havde været bagud med seks mål udlignede Asbjørn Madsen til 14-14 fem minutter inde i anden halvleg af udekampen mod Tvis-Holstebro, der dog hurtigt trak fra igen. Arkivfoto: Ole Iversen

HOLSTEBRO:Mors-Thy Håndbolds ligamandskab fik sig noget af en tur i rutsjebanen, da holdet onsdag aften gæstede Tvis-Holstebro, der vandt ligakampen så sikkert som 30-21.

Men undervejs lignede MTH en kort overgang et hold, der var på vej mod et stort comeback.

I starten af kampen var Søren Pedersen stærkt spillende i MTH-målet, og gæsterne fulgte godt med. Men fra en føring på 9-7 til værterne var der i resten af første halvleg dømt nedtur for MTH.

Hjemmeholdet øgede føringen til 13-7, inden Jac Karlsson lige inden pausefløjtet reducerede til 13-8, så det lignede en sikker sejr til værterne.

Men så kom opturen for gæsterne, der scorede fire mål på stribe til 13-12, inden Tvis fik scoret deres første mål i halvlegen, og Asbjørn Madsen kunne derefter udligne til 14-14.

Da var der spillet godt fem minutter af anden halvleg, og MTH’s optur blev hurtig til en nedtur, der varede kampen ud. Tvis kom foran 19-15, og den føringen blev udbygget til ni scoringer.

Topscorer for Mors-Thy blev Morten Balling med seks mål, og dermed når han op på netop 100 scoringer i denne sæson.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.