MTH-træner: Vi blev klædt af

Mors/Thy-træner Anders Thomsen var rystet efter afklapsningen på 18-32 mod SønderjyskE

Jac Karlsson scorede tre gange for Mors-Thy i opgøret mod SønderjyskE.Foto: Diana Holm <i>Foto: Diana Holm</i>

Jac Karlsson scorede tre gange for Mors-Thy i opgøret mod SønderjyskE.Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

HADERSLEV:- Vi holder ikke aftalerne, og vi spiller slet ikke op til vores niveau. Det var slet, slet ikke godt nok.

Sådan lød reaktionen fra Mors/Thy-træner Anders Thomsen, efter at hans tropper fredag aften havde tabt 18-32 ude mod SønderjyskE.

Et resultat der betyder, at thyboerne nu har tabt sæsonens første tre opgør.

I opgøret mod SønderjyskE kom Mors/Thy lynhurtigt bagud med 2-9, og allerede efter et kvarter var kampen reelt afgjort.

- Vi mangler kvalitet i alt, hvad vi laver på banen. Vi afslutter ganske forfærdeligt og skal bruge 25 skud på at score de første fem mål. Det siger sig selv, at det ikke er holdbart, siger Anders Thomsen, der er bekymret over, at holdet i kamp slet ikke viser sit potentiale.

- Vi kan så meget mere, end vi viser. Så vi må vi alle kigge indad. Der venter et stort stykke mentalt arbejde for os, siger Anders Thomsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden