Fodbold

MTHs andethold i ufatteligt kollaps

Mors-Thy Håndbolds andethold satte kæmpe føring over styr.

Jesper Eriksen og MTH smed en 10-måls føring væk på et kvarter i sæsonpremieren i 2. division i Aalborg. 
Arkivfoto

Jesper Eriksen og MTH smed en 10-måls føring væk på et kvarter i sæsonpremieren i 2. division i Aalborg. Arkivfoto

HÅNDBOLD:Mors-Thy Håndbolds andethold var søndag på vej mod en glimrende åbning af sæsonen i 2. division, da nordvestjyderne på udebane mødte AaBs ligareserver fra Aalborg KFUM. Med et kvarter tilbage af kampen i Aalborg førte gæsterne med 28-18. Men i kampens sidste kvarter leverede udeholdet et ufatteligt kollaps. Hjemmeholdet indhentede føringen og sikrede sig en sejr på 34-33. Utroligt - Det er utroligt, at sådan noget kan ske. Det burde jo ikke kunne lade sig gøre at smide en føring på 10 mål væk på et kvarter, sukker MTHs spillende træner Jesper Eriksen, der kalder kampens sidste kvarter for et ¿totalt kollektivt kollaps¿. - Det burde ikke kunne ske på der her niveau, men vi holdt simpelthen op med at spille håndbold. De hentede stort set vores føring på syv minutter, hvor de slog til med kontrascoringer og effektivt udnyttede, at vi fik to udvisninger. Os med træneransvaret må også tage vores del af skylden. Da vi kom foran med 10 skiftede vi en hel del ud på holdet, og det ødelagde nok rytmen, siger Jesper Eriksen. Bortset fra det sidste rædsels-kvarter spillede det unge MTH-hold ellers en flot kamp. MTH vandt en jævnbyrdig første halvleg med 14-12, og i anden halvlegs første kvarter straffede udeholdet i den grad værterne med stærkt forsvarsspil og hurtige mål på kontra.lbb [ Kampfakta: KFUM Hallen. Håndbold, 2. division herrer: Aalborg KFUM II-Mors-Thy Håndbold II 34-33 (12-14). Målscorere for Mors-Thy II: Morten Olesen 9, Nicolaj Larsen 6, Rasmus Kaagaard 5, Jeppe Bisgaard 3, Brian Sørensen 3, Roan Mark 3, Claus Bundgaard 3 og Jesper Eriksen 1.