Mubarak - fra storhed til fald

Udland 19. juni 2012 23:48 - Opdateret 19. juni 2012 23:49

Mubarak - fra storhed til fald

* 6. oktober 1981: Præsident Anwar Sadat myrdes af en jihad-celle i hæren, som er vrede over, at Sadat har indgået fredsaftale med Israel. Få dage efter overtager vicepræsident Hosni Mubarak Egyptens øverste embede.

* 1989: Egypten genoptages som medlem i Den Arabiske Liga efter at være blevet smidt ud på grund af fredsaftalen med Israel.

* 1995: Mubarak overlever attentatforsøg i Etiopien.

* Februar-april 2005: Aktivister demonstrerer mod regeringen med krav om reformer.

* Maj 2005: Egypten ændrer sin forfatning, så flere kandidater kan opstille ved præsidentvalg.

* December 2005: Efter parlamentsvalget er der sammenstød mellem egyptisk politi og tilhængere af det forbudte Muslimske Broderskab.

* Juni 2007: Parlamentsvalg, hvor Mubaraks NDP-parti vinder flertallet af stemmerne.

* November 2010: Parlamentsvalg følges af store demonstrationer på grund af mistanke om massiv valgsvindel.

* 25. januar 2011: Inspireret af en folkelig opstand i Tunesien går titusinder af demonstranter på gaden i flere byer i Egypten.

* 11. februar 2011: Efter flere omfattende demonstrationer træder Mubarak tilbage som præsident og søger tilflugt i sin villa i badebyen Sharm el-Sheikh. Det Øverste Militære Råd overtager ledelsen af landet.

* 13. april 2011: Mubarak og hans to sønner anholdes.

* 3. august 2011: Retssagen mod Mubarak indledes.

* 2. juni 2012: Mubarak idømmes livsvarigt fængsel for at have beordret nedskydningen af demonstranter under Det Arabiske Forår.

* 19. juni 2012: Mubarak får et hjertetilfælde og erklæres klinisk død.

/ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...