Udland

Mudderskred begraver mange mennesker i Kina

Mellem 30 og 40 mennesker er blevet begravet af et mudderskred i den kinesiske Sichuan-provins.

Mudderskred begraver mange mennesker i Kina

Mange mennesker kan være dræbt ved et mudderskred i den kinesiske provins Sichuan, der ligger i den sydvestlige del af landet.

Ifølge nyhedsbureauet Xinhua er mellem 30 og 40 mennesker blevet begravet i mudderskreddet. Redningsarbejdere skulle ifølge oplysninger fra de kinesiske myndigheder være på stedet.

Store dele af Kina har i de seneste dage været plaget af massive regnskyl, der har resulteret i omfattende oversvømmelser.

I januar blev 46 mennesker - heraf mange børn - dræbt, da et mudderskred ramte den kinesiske Yunnan-provins.

Den bjergrige egn i Sichuan-provinsen har tidligere været ramt af naturkatastrofer. I april omkom knap 200 mennesker, da et kraftigt jordskælv ramte regionen.

I maj 2008 ramte et endnu kraftigere jordskælv Sichuan-provinsen. Skælvets styrke blev målt til 7,9 på richterskalaen, og dødstallet var på mindst 70.000.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.