EMNER

Mug på makreller

Produkt solgt i blandt andet Rema over hele landet er blevet trukket tilbage af Fødevarestyrelsen

Makrel. Arkivfoto

Makrel. Arkivfoto

NORDJYLLAND; Røgede men også mugne makrelfilletter med peber.
Det er måske ikke lige den mad, de fleste kunne tænke sig at sætte tænderne i.
Og nu bliver et parti af slagsen - Capella røget makrel med peber 100 gram - trukket tilbage af Fødevarestyrelsen.
Makrellerne er produceret af Kattegat Seafood i Grenå den 8. juni og skulle være mindst holdbare til 6. juli.

Solgt i Rema

Det var de bare ikke. Der er fundet mug - vækst af skimmelsvampe - på nogle af makrellerne i partiet, og det er derfor Fødevarestyrelsen har bedt forretningerne om at trække produktet tilbage.

Makrellerne er bl.a. blevet solgt fra Rema butikker landet over, og i Nordjylland er de desuden solgt i Flade Købmandshandel på Mors.
Fødevarestyrelsen opfordrer folk, der har købt makrelfiletterne, til at smide dem ud eller aflevere dem i den forretning, hvor de er købt.
Spiser man dem kan det føre til endog særdeles dårlig mave.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.