Muhammed-krise er kun begyndelsen

Der kolporteres til stadighed mange myter om den såkaldte Muhammed-krise. For eksempel den om, at statsministeren kunne og burde have afværget hele misèren ved at sige ja til et møde med de muslimske ambassadører. Det er naturligvis det rene og skære vås.

Det, vi i virkeligheden har stået overfor, er et bevidst iværksat forsøg på at tvinge den vestlige verden ind under islamisk lovgivning. Det er nok i virkeligheden et tilfælde, at det blev de tolv tegninger, der blev udgangspunkt for anslaget. Der er masser af tegninger af Muhammed i den islamiske verden og Muhammed er blevet gengivet i Vesten før, men islamisterne valgte denne sag og Abu Laban, Akkiri og Co. fik med deres rejseaktivitet overbevist deres trosfæller om, at tegningerne kunne bruges til at skabe en konfrontation Selve konfliktens baggrund, at det for mange muslimer er helligbrøde at tegne Muhammed endsige at gøre grin med ham, er i sig selv nærmest ufattelig i den sekulariserede verden. Det er en så grotesk, fortidig indstilling, at vi har svært ved at tage den alvorligt, og vi kan forhåbentlig aldrig tvinges til at vise respekt for den slags overtro. I det hele taget forstår vesterlændinge ikke det islamiske problem. Muslimernes tankegang er så totalt forskellig fra vores, at de allerfleste har svært ved at tro på, at der i 2006 er mennesker med så irrationelle forestillinger om livet, menneskene og verden. Når vi så konfronteres med dem, føler vi, at de er ofre, svage og nærmest handicappede. Ud fra den holdning er godtroenheden og eftergivenheden i vores verden opstået. Abu Laban sagde for et par uger siden, at danskernes intelligenskvotient var for lav. Man kunne fristes til at give ham ret. Vi har ikke fattet, hvad vi er oppe imod og hvilke skadevirkninger islam har på ethvert samfund – havde vi fattet det, sad Abu Laban og hans lige ikke i Danmark og førte undergrundskrig mod os og vort demokrati. Så var de for længst deporteret derhen, hvor de kommer fra. Mange muslimer tror, at de har ret til at påtvinge andre mennesker deres religion, deres normer og deres levevis. De tror, at deres fattigdomskultur kan besejre den udviklede verden. De tror, at de ved hjælp af deres konfliktskabende befolkningseksplosion kan erobre den frie verden. Desværre er ganske mange mennesker i Vesten ude af stand til at fatte, at det meget vel kan vise sig, at muslimerne kan realisere deres planer. Mange mennesker i Vesten kan ikke forestille sig alvoren i den demografiske trussel, selv om de får at vide, at antallet af muslimer hvert år vokser med lige så mange som hele Spaniens befolkning. Europæerne bliver naturligvis ikke omvendt til islam, men indvandringen skaber voksende parallelsamfund, som bryder Europa ned indefra, hvis udviklingen får lov at fortsætte. Det gør den kun, hvis vi ikke fatter truslen eller ikke magter at sætte os til modværge. Hidtil har Europas ledere ligget under for en forestilling om, at vi kan omforme og modernisere islam, hvis vi bare viser velvilje og indleder dialog. Det går for hver dag mere op for EU’s politikere, at de har taget fejl og på grund af befolkningens protester søger land efter land at stoppe indvandringen. Mogens Camre er medlem af Europa-parlamentet for Dansk Folkeparti.