Muhammed-sag langt fra overståetKARIKATUR: Der arbejdes på diplomatisk højtryk i Muhammed-sagen, men den kan vare ved længe og stadig få vidtrækkende konsekvenser

KØBENHAVN:Hvor længe skal det her blive ved? Og hvad får det af konsekvenser? Måbende danskere må i disse dage se bombetrusler, fatwaer og flagafbrændinger flyve henover skærmen. Der ser man også politikere, der ikke vil fornærme den ene eller anden side, forretningsfolk, der måske nok kan se det vigtige i ytringsfriheden, men som helst ikke vil rammes på pengepugen og som intetsomhelst lod har i de famøse 12 tegninger af profeten Muhammed. NORDJYSKE har spurgt en række eksperter og politikere, der alle har beskæftiget sig med udenrigspolitik eller kender til arabiske forhold, hvordan de ser på udviklilngen. Den tidligere direktør for Det danske Institut i Damaskus, Jørgen Bæk Simonsen, mener, at der stadig kan dukke demonstrationer og andre markeringer mod Danmark op. - Der er en række forskellige sammenhænge, hvor indignationen slår igennem. Der kan i de kommende uger komme forskellige situationer, hvor der kan opstå både mishagsytringer over for både Danmark og Jyllands-Posten, siger Jørgen Bæk Simonsen, der påpeger, at de protesterende har meget forskellige baggrunde og motiver for at reagere kraftigt – og nogle gange er mere regional- og indenrigspolitiske end udenrigspolitisk motiverede. - Mit argument er, at det er meget forskellige personer, grupperinger eller institutioner som i forskellige sammenhænge eller årsager har følt, at her var en sag, hvor de kunne profilere sig, siger Jørgen Bæk Simonsen. Diplomatisk højtryk Lige nu kører diplomatiet på højtryk. Ole Wøhlers Olsen, der er seniorrådgiver i Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere ambassadør i blandt andet Saudi Arabien og Syrien vil ikke løfte sløret, for hvad der foregår. - Jeg vil nødig kommentere, hvilke instrumenter der eventuelt kan bruges til at løse konflikten, da jeg selv sidder i kanten af de diskussioner, der foregår i regeringen, siger Ole Wøhlers Olsen. - Men selv om konflikten skulle bliver optrappet, tror jeg ikke på, at de mellemøstlige lande ligefrem vil afbryde deres diplomatiske forbindelser til Danmark. Det er et meget stort skridt at tage, men man kan ikke udelukke, at enkelte lande vil kalde deres ambassadører hjem i en periode for at vise deres misfornøjelse med situationen. Herhjemme mener flere, at de moderate danske muslimer kan blive slået i hartkorn med de fanatikere, der nu brænder flag af og truer Danmark med bål og brand. Men det afviser Troels Lund Poulsen, der er Venstres udenrigspolitiske ordfører. - Den her sag vil næppe skade integrationen i Danmark. Jeg tror, vi er fornuftige nok til ikke at skære alle muslimer over en kam. Vi må holde fast i, at det kun er enkelte grupper af muslimer, der har spredt forkerte oplysninger om den her sag i Mellemøsten, mener Troels Lund Poulsen, der ikke vil gætte på hvordan konflikten vil udvikle sig. Dårligt rygte Men den vil vare længe, mener tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (RV). - Et godt rygte bygges langsomt op, men nedbrydes hurtigt. Det her vil hænge ved Danmark i meget lang tid, og der vil ikke være mange politikere, der rejser udenlands, som ikke vil blive konfronteret med disse tegninger. Niels Helveg Petersen, tidligere udenrigsminister (RV), håber, at konflikten med mellemøstlandene kan dæmpes med aktivt diplomati. - Ser man på landene udenfor Mellemøsten, er det på langt sigt mere bekymrende, at Danmark i den seriøse presse i verden har fået et meget dårligt omdømme. Danmark beskrives som et fremmedfjendsk land med verdens strammeste udlændingepolitik. Det kan få betydning, når man skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft, hvor forskere måske vil tænke: "Nej, ikke Danmark – der er for meget ballade" og så vælge Danmark fra, mener han. Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøstenstudier, mener, at konflikten øger risikoen for terroraktioner i Danmark. En vurdering, som Ole Wøhlers Olsen ikke er uenig i. - Man skal ikke negligere trusler – især når de kommer fra terrorgrupper. I dagens situation kan man ikke skråsikkert sige, at der aldrig vil ske noget i Danmark. Men allerede inden denne sag begyndte, var det klart, at europæiske lande var et mål for terrorister. Så det, der skete i Madrid og London, kan ske hvor som helst. - JP har intet lært Mikael Rothstein, der er religionshistoriker på Københavns Universitet, mener også at der findes politiske motiver til at holde konflikten kørende. - Hvor lang tid der går, afhænger selvfølgelig af de religiøse og politiske kræfter, der er interesserede i at holde konflikten kørende i et stykke tid af tre grunde: Det fjerner fokus fra interne problemer. Det kan konsolidere magthavernes position som stærke ledere, og det kan vise, at man ikke bare danser efter den vestlige verdens pibe, siger Mikael Rothstein Og danske partier vil kunne bruge striden. - Selv om der findes en løsning snart, vil konflikten også kunne bruges politisk herhjemme, hvor Dansk Folkeparti har fået mulighed for at sige: "Prøv at se, hvordan de er. Det er det, vi hele tiden har sagt." Pia Kjærsgaard kan vise sin forargelse over, at man har brændt Dannebrog af, men samtidig kan hun ikke forstå, at muslimerne kan blive så tossede over nogle tegninger. Men der er også en grænse for, hvor lang tid Pia Kjærsgaard kan drage nytte af konflikten. For når der først ryger arbejdspladser og en virksomhed som Arla trygler regeringen om hjælp, er selv Dansk Folkeparti nok interesseret i at bilægge konflikten, mener Mikael Rothstein. Jørgen Bæk Simonsen mener, at Jyllands-Posten stadig mangler at forklare sig, og at deres beklagelser ikke er nok: - Ret beset har JP intet lært af det her. De har endnu ikke haft modet til at sige, at de ikke skulle have gjort det. Hvis det er sådan, at JP var bekymret for ytringsfriheden, skulle de have lagt spalteplads til en debat, der handlede om, hvorvidt ytringsfriheden er absolut og uden grænser. Det valgte avisen fra – og de valgte til gengæld at bringe tegninger. At slå på ytringsfriheden er en elendig undskyldning, som er uholdbar og utroværdig, mener Jørgen Bæk Simonsen.