Muldvarpen fik en omgang lak

Kunst 18. september 2002 08:00

LØGSTØR: Der blev hamret, banket og malet, så det næsten ingen ende ville tage, da Børnehaven Muldvarpen på hjørnet af Frederik den Syvendes Allé og Søndre Ringvej i Løgstør forleden havde arbejdsdag. Forældre til de omkring et halvt hundrede børn i børnehaven var indbudt til at svinge blandt andet malerkost og hammer og forældre til omkring halvdelen af børnene var troppet op i arbejdstøj, så den lange række af arbejdsopgaver kunne blive løst. Blandt de mange ting, der skulle ordnes var eksempelvis etablering af en ny plads til cyklerne samt maling af stakit og et madpakkehus, som børnehaven fik sat op sidste år. En anden opgave var en ny omgang maling på en blå skulptur som står foran børnehaven. Børnehaven fik for nogle år siden fik skulpturen overdraget i forbindelse med kunst- og kulturfestivalen i Løgstør. Kunstværket er af en lettisk kunstner. Efter at de mange opgaver var løst på bedste vis, blev børn og voksne trakteret med lasagne i madpakkehuset, der samme dag fik navn. Blandt familierne har der været udskrevet en navnekonkurrence. Vinderen blev familien Nielsen, der foreslog navnet "Pyramiden".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...