Mulig forurening svæver i luften

JAMMERBUGT:Jammerbugt Kommune har 22 kommunale børnehaver samt 6 puljeordninger. Ingen af børnehavernes grunde er blevet undersøgt for forurening. Alligevel kan miljøafdelingen ved Jammerbugt Kommune ikke afvise, at der er en mulig risiko for forurening på fire til fem grunde, hvor børn opholder sig til hverdag. Den mulige forurening kan komme fra fire til fem folkeskolers nedlagte olietanke. I øjeblikket har medarbejderne i miljøafdelingen ikke overblik over, hvordan olietankene ligger i forhold til evt. legepladser, fritidsordninger eller andre steder, hvor elever og mindre børn opholder sig.