Skagen

Mulighed for ekstra sandormtil naturcentret

SKAGEN:Muligheden for at etablere kørsel med Sandormen fra Skagen Odde Naturcenter til spidsen af Grenen var et af ønskerne fra Skagen Kommunes side i forbindelse med Grenen-fredningen, og dette ønske har Fredningsnævnet nu sagt ja til. Det oplyser borgmester Hans Rex (V), der understreger, at han kun taler om muligheden for at køre mellem naturcentret og Grenen via en ny rute for Sandormen. Det er altså ikke noget, der er på plads endnu. - Vi taler om, at lade Sandormen køre mellem Skagen Odde Naturcenter og Grenen via Nordstrandsvej som en del af ruten i et spor, fastslår borgmesteren. Dermed vil der i fremtiden være mulighed for, at gæsterne kan parkere bilerne ude ved naturcentret. Derefter kan de gå ind på museet og studere Skagen Oddes historie og sætte sig ind i de specielle forhold, som naturen her byder på. Mætte af de mange oplysninger kan de så efterfølgende nyde den virkelige natur via forskellige stinet, og endelig kan de med Sandormen tage ud på spidsen af Grenen. Der er i øjeblikket to ruter med Sandorme til spidsen af landet.