EMNER

Muligt narkofund i banankasser

Natten til søndag fandt ansatte ved Coop et hvidt pulver i nogle banankasser.

Der blev fundet et mistænkeligt pulver i en banankasse syd for Aarhus. Foto: Scanpix

Der blev fundet et mistænkeligt pulver i en banankasse syd for Aarhus. Foto: Scanpix

HASSELAGER:Natten til torsdag gjorde ansatte ved Coop Danmarks lager i Hasselager syd for Aarhus et usædvanligt fund. Østjyllands Politi efterforsker nu sagen.

- Klokken 01.50 får vi en henvendelse, om at der er fundet et hvidt pulver i nogle banankasser, og vi sender straks efterforskere til stedet, fortæller politikommissær Mogens Brøndum til Ritzau.

Det hvide pulver er sendt til analyse, og politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse, hvorvidt pulveret kan være narko.

- Vi har ikke yderligere kommentarer til hverken kvantum eller forsendelsesrute, siger Mogens Brøndum.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.