Jordan

Mullah bliver måske udleveret til Jordan

OSLO:Norge tog i går kontakt til Jordan for at få flere oplysninger om en jordansk udleveringsbegæring på den kontroversielle nordirakiske militsleder mullah Krekar, der har flygtningestatus i Norge. Samtidig fortsætter de internationale forviklinger om mullahen, der af USA mistænkes for at have forbindelse til al-Qaeda. Ifølge det norske nyhedsbureau NTB har et vidne i al hemmelighed hævdet over for den norske efterretningstjeneste PST, at mullah Krekar så sent som i august sidste år mødtes med al Qaeda-medlemmer og repræsentanter for Iraks regerende Baath-parti. Mullah Krekar afviser beskyldningerne totalt og har taget afstand fra Osama bin Laden. De norske overvejelser om udvisning går på, at Krekar ved at besøge det land, han flygtede fra, har brudt forudsætningerne for asyl. Krekar har udtalt, at han frygter for sit liv, hvis han bliver sendt ud af Norge. /ritzau/NTB

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst