Tornby

Munter aften på Havbakken

Tornby og Vidstrup menighedsråd har sammen med Brugerrådet på Havbakken holdt fællesmøde. Skuespilleren Kjeld Høgh gav prøver på de 12 mest kendte dialekter. Han startede her på egnen med oplæsning fra Bastholm Nørgaards skabelseshistorie "Mæ og Moses". Læste endvidere op af Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær, Anton Berntsen, Morten Korch, Storm P og mange flere. Sang den grønlandske nationalsang samt Niels Hausgaards "Skadeungen". De 50 tilhørere havde en særdeles munter aften, som sluttede med, at man sang "Skuld gammelt venskab."