Lokalpolitik

Muntert og bizart fra Sydfyn

HISTORIER Maria Grønlykke: "En lille sang om Stella" Efter den vellykkede debut "Fisketyven" sidste år følger Maria Grønlykke nu succesen op med en ny samling muntre og bizarre almuehistorier fra det sydfynske med hjemstavnstilsnit. En del af persongalleriet fra "Fisketyven" går igen, mens nye personer kommer til, når andre falder fra. Nogle af historierne danner en hel lille føljeton. Det gælder bl. a. den satiriske serie om Grønnegården, som Åse, der ikke længere kan klare regningerne, vil lave om, så at der bliver fire lejligheder i udbygningerne. Og så sætter satiren ind i beskrivelsen af korruptionen i kommunalbestyrelsen, hvor alle kender alle, da behandlingen af Åses ansøgning i kommunalbestyrelsen efter en solid frokost med diverse tilbehør skal i gang. Borgmesteren skulle jo gerne have sine private planer prioriteret i denne sag. Men mon det er slut? I bogens sidste fortælles vælges der kommunalbestyrelsesmedlemmer på en ny liste, "Sommerfuglelisten". Der er barske historier om frustrerede hjemmegående husmødre og om københavnere, der bryder ind i miljøet, men ellers er det en ejendommelig mild bog, Grønlykke har skrevet, langt mindre angribende og anklagende, end man egentlig kunne vente, når et lille samfund skal beskrives. Faktisk er den en både smuk, tillidsfuld og hjertensgod bog om de fynsktalende fynboer på Svendborgegnen. Den beskæftiger sig med hverdagstrivialiteterne og de små tings store betydning i det lille samfund. Mange af historierne har en solid pointe, mens andre udmærker sig ved at være hverdagsbetragtninger og dermed beskrivelser fra lokalmiljøet og af den folkelige tankegang. Her lever man et fredeligt, arbejdsomt familieliv, oftest i den mest fuldkomne lykke; men man er alligevel følsom over for hinanden som i den rørende historie om Poul-Erik og hans kone Kisser, der pludselig er ved at få kuller. "En lille sang om Stella" er en samling historier, der bæres af beskrivelsen af det traditionsbårne, stærke og intime samliv mellem mennesker. Men, kære Maria Grønlykke: den tyske akkusativremses næstsidste ord er "wider" – ikke som skrevet står på side 6 "wieder". Og må vi så ikke godt få en indholdsoversigt i fortsættelsen, der må komme om "Sommerfuglelisten" og dens gerninger i kommunalbestyrelsen? Jens Hennebergkultur@nordjyske.dk Maria Grønlykke: "En stille sang om Stella" 168 sider, 198 kr. Gyldendal