Ungdomsuddannelser

Murermester dømt for illegal lærling

Skal betale bøde på 10.000 kr. og sagens omkostninger.

En nordjysk murermester fra Bjergby fik mandag Landsrettens ord for, at han ikke skal betale en bøde for overtrædelse af udlændingeloven. Arkivfoto: Bente Poder

En nordjysk murermester fra Bjergby fik mandag Landsrettens ord for, at han ikke skal betale en bøde for overtrædelse af udlændingeloven. Arkivfoto: Bente Poder

Murermester Morten Steiniche, Bjergby, er ved Retten i Hjørring blevet dømt skyldig i overtrædelse af udlændingeloven. Morten Steiniche skal betale en bøde på 10.000 kr. for at have ansat en lærling uden opholdstilladelse. Toan Minh Le fik både SU og betalte skat i Danmark, da han blev ansat som lærling i Morten Steiniches murerfirma. Først da den unge vietnameser ville tage kørekort blev det opdaget, at han ikke havde opholdstilladelse i Danmark. Den unge mand var flyttet hertil med sin mor i 2002, og anede ikke selv, at han opholdt sig illegalt i Danmark. Ingen økonomisk fordel Men murermesteren burde have opdaget det, mente anklageren, der krævede en bøde på 50.000 kr. Dommer Gitte Kuhlwein lyttede dog også til Morten Steiniches forsvarerer, Jens Henrik Bech, der appellerede om en væsentligt mindre bøde, hvis hans klient ikke blev frikendt. Morten Steiniche har ikke haft økonomisk fordel af at ansætte netop Toan Minh Le som lærling, og murermesteren fyrede sin lærling, da han blev meldt til politiet.