Murray er klar til at forsvare sit guld i OL-finale

Andy Murray havde ikke det store besvær med at slå Kei Nishikori i den første semifinale ved OL.

Tennis - Men's Singles Semifinals Foto: Reuters/Kevin Lamarque

Tennis - Men's Singles Semifinals Foto: Reuters/Kevin Lamarque

Den britiske tennisstjerne Andy Murray er blot en sejr fra at forsvare sit OL-guld fra London i 2012.

Lørdag spillede andenseedede Murray sig klar til sin anden OL-finale på stribe efter sejr i semifinalen på 6-1, 6-4 over den fjerdeseedede japaner, Kei Nishikori.

Begge spillere havde været ude i hårde kvartfinaler fredag, men japaneren så ud til at være hårdest mærket efter mødet med franske Gael Monfils.

Murray, der slog Federer i finalen for fire år siden, skal møde enten spanieren Rafael Nadal eller argentineren Juan Martin del Potro, der mødes i den anden semifinale senere lørdag.

Nadal har allerede sikret sig en guldmedalje ved dette OL i Rio, da han fredag vandt doubleturneringen sammen med Marc López.

Nadal vandt singleturneringen ved OL i 2008.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.