Murray overvejer at spille turneringer på lavere niveau

Andy Murray dropper deltagelsen i US Open og stiller dermed heller ikke op i double i grand slam-turneringen.

Andy Murray tabte tidligere på ugen til franske Richard Gasquet i sit singlecomeback på ATP-niveau. Nu overvejer han at spille nogle mindre turneringer for at finde tilbage til sit niveau.

Andy Murray tabte tidligere på ugen til franske Richard Gasquet i sit singlecomeback på ATP-niveau. Nu overvejer han at spille nogle mindre turneringer for at finde tilbage til sit niveau.

NEW YORK: Andy Murray har allerede sagt, at han ikke vil stille op i single i grand slam-turneringen US Open.

Og nu dropper skotten også at spille double i New York, fordi han ønsker at fokusere på at komme tilbage til sit gamle niveau i single.

Murray, der vandt US Open i 2012, forklarer, at han neddrosler at spille doublekampe, så det ikke tager unødige kræfter fra singlespillet.

- Jeg kommer ikke til at spille double ved US Open, siger Murray til BBC og tilføjer, at det er slut med doubleturneringer i den kommende tid.

- Hvis jeg spiller med i mixeddouble og herredouble ved US Open, så kan det ende med nogle uger, der udsætter tingene for mig, forklarer han.

I stedet vil han i næste uge stille op i ATP-turneringen i Winston-Salem i USA, og måske vil han efterfølgende stille op i en Challenger-turnering, der er tennissportens næstbedste niveau.

- Hvis jeg gør det godt i Winston-Salem, så ved jeg, at mit niveau er godt nok, og at jeg er klar til at vinde kampe på det niveau.

- Men hvis jeg ikke er i stand til det, så giver det mening at tage et skridt ned og måske spille i nogle mindre turneringer, siger Murray.

I Winston-Salem vil gode spillere som Kevin Anderson, Denis Shapovalov, Tomas Berdych og Dan Evans også stille op.

- Mit mål er at komme tilbage og spille på det niveau, jeg ønsker på singlebanerne, og jeg har besluttet at fokusere al min energi på det lige nu, siger han.

US Open begynder 26. august.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.