Murstenene går i arv

På onsdag fylder Vindø Teglværks ejer Jan Rømsgaard 60 år. Han vil ikke sætte dato på sin pension, men det står klart, at sønnen Jakob og datteren Anne skal føre virksomheden videre

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Det er en speciel livsstil, og derfor er det nødt til at være en hobby samtidig, siger Jan Rømsgaard om arbejdet med murstenene. Foto: Lars Pauli

HOBRO: Jan Rømsgaard sover ikke længe. Hver dag møder ejeren af Vindø Teglværk klokken syv, og hver dag forlader han fabrikken som den sidste. Herefter kan han slentre de få meter ind i privaten, der hænger sammen med firmaets kontorer. De lange arbejdsdage generer ikke Jan Rømsgaard. Tværtimod. - Det er en speciel livsstil, og derfor er det nødt til at være en hobby, samtidig med at det er arbejde. Det minder vel om at drive et landbrug. Der har man heller aldrig helt fri, siger han. På onsdag bliver der dog tid til en fridag. Her fylder virksomhedsejeren nemlig 60 år, og det skal markeres med åbent hus på Vindø Teglværk, hvor fødselaren har været en vigtig brik siden 1970. Lavede mursten som fireårig Historien om Jan Rømsgaard og teglværket tager dog sin begyndelse længe før. I 1946 helt præcist. Her flyttede familien Rømsgaard med den kun tre måneder gamle Jan ind i den i dag mere end hundrede år gamle murstensvilla med udsigt over Mariager Fjord. Faderen Poul ville satse på byggebranchen og havde derfor valgt at købe Vindø Teglværk. I dag - 60 år efter - kan Jan Rømsgaard se tilbage på en barndom med frisk luft - og mursten ikke mindst. - Det er jo et frit sted med masser af natur, så jeg færdedes utroligt meget i skoven som barn. Men også på teglværket, hvor jeg kendte medarbejderne og sommetider blev passet. Jeg har vel været derovre for at lave mursten, siden jeg var fire-fem år, husker han. Selvom han var tidligt i gang, og selvom han "kender hver eneste skrue på maskinerne", som han selv udtrykker det, lå det ikke i kortene, at Jan Rømsgaard skulle overtage virksomheden efter sin far. - Jeg havde i mange år svoret en hellig ed på, at jeg ikke skulle leve den tilværelse. Der var jævnt tit krisetider efter krigen, og det var hele tiden en kamp om at foretage de rigtige dispositioner. Dengang var der 300 teglværker i Danmark, og i dag er der kun en snes stykker tilbage, siger han. Næste generation står klar Efter at være blevet udlært maskinarbejder på Regent i Hobro rejste Jan Rømsgaard i 1965 til Tyskland, hvor han tilbragte tre år af sin uddannelse til keramisk ingeniør. Den færdiggjorde han i 1968, hvorefter et arbejde hos FL Smidth bragte ham til Belgien, Italien og Brasilien. I 1970 vendte han hjem til faderens fabrik i Hobro. - Efter at have været ude i verden kunne jeg godt se, at det ikke var her, jeg skulle tilbringe resten af min tid. Det var spændende, og der var mange penge i det, men det var jo ikke nemt at stifte familie, siger han, der sammen med konen Aase fik datteren Anne i 1971. To år efter fulgte sønnen Jakob, og det ligger allerede nu fast, at de to søskende, der begge er beskæftigede i familieforetagendet, skal føre Vindø Teglværk videre, når Jan Rømsgaard går på pension. Ikke fordi det hører sig til, men fordi de kan lide branchen. - Min far gør da også meget ud af at sige, at vi skal slippe tøjlerne, hvis det en dag ikke længere går godt. Det gør det lige nu, men tingene kan hutigt ændre sig i den her branche, siger Jakob Rømsgaard, mens søsteren Anne nikker samstemmende. Fortsætter successen kan det måske blive til flere generationsskifter i fremtiden. Jakobs søn på fire år har i hvert fald allerede gjort sit indtog på fabrikken i Hobro. - Han elsker at komme med herover og snakker allerede meget med medarbejderne, fortæller Jakob Rømsgaard og tilføjer med et grin: - Han vil også gerne overtage fabrikken en dag, for "så kan vi jo spise sammen hver aften", som han siger. Rifler og rejser Foreløbig har Jan Rømsgaard dog ingen planer om gå på pension, og han vil ikke sætte nogen dato på, hvornår det sker. - Hvis jeg først finder centimetermålet frem, og siger at jeg stopper, når jeg bliver 63 år, så har jeg ligesom det i hovedet. Og jeg kan jo ikke samle på frimærker i ti år, smiler han. Det er nu heller ikke frimærker, der fylder meget i den fritid, Jan Rømsgaard tager sig. Her bliver det til lidt riffelskydning og forhåbentlig snart jagt sammen med sønnen Jakob. Derudover kan Jan Rømsgaard og konen Aase lide at rejse, og i det seneste år har parret været i blandt andet i Skt. Petersborg og Istanbul. Derudover er der ofte campingferier på programmet - især i Sydfrankrig. Aase arbejder som lærer, og derfor er der andet end mursten på menuen, når snakken går rundt om spisebordet, fortæller Jan Rømsgaard: - Så bliver der snakket en del lærersnak. En stor del af vores omgangskreds er også lærere, og det er meget rart. Så får jeg noget andet input, så det hele ikke altid drejer sig om teglværk.