Mus og medier

Som årene går, bliver det stadig mere tydeligt, at hullerne i osten er vigtigere end selve osten. Medierne er ikke som små, grå mus, der er sultne efter ost. De søger hullerne, hvor der aldrig er vitaminrig næring at hente.

Det gælder, når nye viser sig på den politiske scene - eller når medlemmer af et kor, et kompagni eller et ensemble træder frem for at spille en hovedrolle. De Konservatives politiske leder er trådt tilbage for at skabe ro i og omkring partiet. Det skete for sent. Hun benægtede til få dage før sin tilbagetræden, at hun var udsat for kritik. Hun havde helt åbenbart dårlige rådgivere. Pigen fra Hirtshals, der utvivlsomt har stået fast under mange vestenstorme, kunne ikke modstå mediestormen. Heldigvis gav politiske kolleger hende ikke så lang snor, at hun nåede at forvandle De Konservative fra et hæderkronet parti til et lille trossamfund. Som alt for mange gange tidligere slap partiet med nogle skrammer eller sår, som tiden vil læge. Vi så det, da Poul Schlüter overtog styringen. Eller da Bendt Bendtsen kaldte de urolige partigemytter til orden. Lene Espersen beholder posten som udenrigsminister i endnu nogle måneder. Men så er også det slut. Efter det forestående folketingsvalg vil hun rykke ned i det politiske hierarki - uanset valgets udfald. Det er givet, at statsministeren har udskudt valget en rum tid, så De Konservative får tid til at skabe ro i de stadig tyndere geledder. For medierne, deres læsere, seere og lyttere har det været mere spændende end underholdende. Nu er højdepunktet passeret. Det er blevet hverdag, og offentligheden skal vænne sig til en ny konservativ leder. Så melder problemerne sig. Medierne er tydeligvis allerede kommet i problemer. Det er vanskeligt og har indtil videre været umuligt at finde noget belastende at sige eller skrive om Lars Barfoed. Det blev bebrejdet Lene Espersen, at hun ikke tog til arktisk møde med sin amerikanske kollega. Det var en stedfortræder, der deltog i mødet med bl.a. udenrigsminister Hillary Clinton. Stedfortræderen var for resten Lars Barfoed, så på det punkt er der ikke noget at komme efter. Ifølge medierne er hans største problem tilsyneladende, at han er alvorlig - grænsende til det kedelige. Som politiker er han ikke et festfyrværkeri. Måske kan han ikke engang samle en Ikea-reol; hvem ved? Men han er en erfaren, seriøs og dygtig politiker. Han har forstået, at det er en god idé at bruge hjernen, når vi nu har den. For medierne tegner det ikke godt. I politik kan begavelse være et handicap. Tænk bare på kulturminister Per Stig Møller. Han pegede engang på, at "det er galt, hvis man har læst en bog - men endnu værre, hvis man har skrevet en". Men det skal nok gå alt sammen. Det vil gå for De Konservative, der har større erfaring end noget andet parti, når det drejer sig om at overvinde kriser. Og det vil være til gavn for samfundet, at et af landets bærende partier får en politiker med stor erfaring fra erhvervslivet som forkarl. Den største svaghed, som de medier, jeg følger, har fundet ved Lars Barfoed, er, at han er fra Nordsjælland. Javel, men han taler dog et dansk, vi kan forstå. Tænk om Lene Espersen havde snakket vendelbomål. Så havde hun næppe nået den tinde, hun nu er krøbet ned fra. Det var ikke som involveret, jeg oplevede den interne kamp hos De Konservative, der banede vejen for Poul Schlüter. Men jeg var med på nærmeste hold i den halve snes år, partiet udskiftede ledere i næsten samme tempo, som det kendes fra italiensk politik. Det er vigtigt at understrege, at det på intet tidspunkt førte til, at de grundlæggende principper for den konservative politik blev ændret. Det bliver de næppe heller nu. Laust Grove Vejlstrup har været redaktør på Jyllands-Posten, pressechef for den konservative folketingsgruppe og aktiv politiker i Sydthy, KL's bestyrelse og EU. Nu kommentator og informationsrådgiver.