Museet fortæller Nørregades historie

HJØRRING:Nørregade har været gennem en renovering, som nu snart er af sluttet. Det skal fejres 5. marts og Vendsyssel Historiske Museum er ved at lægge sidste hånd på en af de såkaldte Hjørringfortællinger om Nørregade. Det er helle Thrane fra Historisk Arkiv, der kort fortæller om gaden, der i gamle dage var byens hovedgade. I dag vil man nok tænke byen ligeså meget som en by med en øst-vest akse, men sådan var det bestemt ikke, da Nørregade i tidernes morgen hede Adelsgade og senere Algade. Det var nemlig den centrale indgangsvej til Hjørring fra nord. - Gaden førte jo ned tilcentrum i det gamle Hjørring. Og centrum lå naturligvis ved kirkerne og torvet, siger museumsdirektør Mogens Thøgersen. At Nørregade i dag ender i krydset ved Søndergade/Skolegade er i øvrigt en senere tilkomst. Oprindeligt hed stykket fra Torvet til Søndergade, fordi det var et helt nyt stykke vej, der blev lavet fra Torvet og sydpå. Det er også sjovt at tænke på, at Østergade var ubrudt i gamle dage. Man fik først sydligt gående gader som Brinck Seidelinsgade og Jernbanegade meget sen, siger Mogens Thøgersen.