Museum for Outsider

Danmark 7. september 2002 08:00

Nu får kunstretningen Outsider Art sit eget museum for første gang i Danmark: Gaia - Museum for Outsider Art i Randers, der åbner 13. september. Kunstværkerne på det nye museum er skabt af psykisk udviklingshæmmede. Samtidig er psykisk udviklingshæmmede ansat i museet, museets café og rammeværksted. Outsider Art defineres som kunst skabt af mennesker, der er immune overfor kunstneriske tendenser. Det kan være børn, oprindelige folkeslag eller sindslidende. Derfor er det kunstneriske udtryk ikke påvirket af kunsthistorie eller strømninger i tiden. Denne form for kunst blev præsenteret for et bredt publikum i 1945 af den franske maler Dubuffet under navnet Art Brut, rå kunst. Det blev brugt som inspirationskilde for internationalt kendte kunstnere som f.eks. Cobragruppen, der også leger med et naivistisk udtryk i streg og farvevalg. Nu kan man altså se den ægte vare i Randers. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...