Nordjylland

Museum forsker i den kolde krig

Nordjyllands Historiske Museum har fået vigtig bevilling til ph.d.-projekt

Regan Vest står som en tidslomme fra den kolde krigs tid. Arkivfoto

Regan Vest står som en tidslomme fra den kolde krigs tid. Arkivfoto

NORDJYLLAND:Nordjyllands Historiske Museum har netop fået penge til et forskningsprojekt, der skal forsøge at belyse det store spørgsmål, mange stillede sig under den kolde krig: Hvad sker der, hvis krigen kommer? Med udgangspunkt i bunkeranlægget Regan Vest ved Rebild skal et ph.d.-projekt analysere, hvilke planer og tiltag, man fra øverste statslige hold tog, for at opretholde staten og samfundet, hvis den kolde krig blev ”varm”.

Det er Kulturministeriets Forskningsudvalg, der imødekommet museets ansøgning om samfinansiering af ph.d.-stipendiet med i alt 612.000 kr. Projektets fulde titel er: ”Hvis krigen kommer. En analyse af statens og samfundets opretholdelse undre den kolde krig, set med udgangspunkt i Regeringsanlæg Vestdanmark (Regan Vest)”.

- Vi arbejder i øjeblikket ihærdigt på, at Regan Vest kan overgå til museumsdrift, så offentligheden kan få et indblik i dette unikke stykke danmarkshistorie. Derfor er det ekstra glædeligt, at Kulturministeriet med denne bevilling anerkender vigtigheden af til stadighed at undersøge og formidle denne periode nærmere, siger museumsdirektør på Nordjyllands Historiske Museum, Lars Nørbach, i en pressemeddelelse.

Museet har allerede udarbejdet en forretningsplan for fremtidig museumsdrift af den 5500 kvadratmeter store koldkrigs bunker, men mangler et årligt driftstilskud på 2,5 mio. kr., før det kan åbnes for offentligheden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst