Museum går ind i jagt på nazi-skat
Museumsinspektør advarer folk mod selv at grave i området ved Asaa
VENDSYSSEL: Vendsyssel Historiske Museum undersøger nu, om der er gravet huller til en nazi-skat i Asaa.
- Vi kontakter tyskeren for at registrere hans fortælling, inden det er for sent, siger museumsinspektør og arkæolog Sidsel Wåhlin.
Museet rykker til Asaa på baggrund af en tidligere tysk soldats fortælling om, at han under Anden Verdenskrig var med til at grave huller til en stor nazi-skat nær Asaa.
Begynd ikke at grave
- Jeg er ikke i tvivl om, at manden har gravet nogle huller et eller andet sted i området. Og selv om vi ikke tror, der ligger en skat begravet, så ved man jo aldrig. Der kan jo godt være gravet noget ned derude, siger Sidsel Wåhlin og advarer folk mod selv at begynde at grave.
- Det kan jo være sennepsgas, siger hun og tilføjer, at man heller ikke bare må gå ind på folks private jord.
- Jeg kan jo ikke forhindre folk i at gå på skattejagt med en metaldetektor. Men det er et naturbeskyttet område, og folk må ikke begynde at grave i undergrunden. Hvis der er noget at grave efter, så gør vi det, understreger Sidsel Wåhlin.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.