Museum i storcentret

{ AALBORG: Når Muhammed ikke vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Muhammed. Sådan lyder en gammel talemåde, og måske er det derfor at Nordjyllands Kunstmuseum i efterårsferien flytter en del af udstillingen til Aalborg Storcenter. I efterårsferien står storcentret i kunstens, legens og kreativitetens tegn. Og på centertorvet kan børn og voksne fra mandag til og med torsdag få en lille smagsprøve på, hvad man kan få ud af et besøg på Nordjyllands Kunstmuseum. Der er både billedjagter for børn og andre aktiviteter. Hvis man har fået smag for kunsten, kan man med sin efterårsferie-billet tage en voksen gratis med på Nordjyllands Kunstmuseum på Kong Christians Allé. Her kan man blandt andet se den populære udstilling Halvanden meter max, der indtil nu er besøgt 4000 gæster.