Museum på hjemmebane

Dansk Nutidsmuseum i Aars er hjemligt i mere end en forstand

Aalborg 1. juli 2003 08:00

AARS: Han har arbejdstøjet på. Træfiguren med trillebøren foran Dansk Nutidsmuseum i Aars er ikke en mand, der stiller sig an. Selv om han byder inden for til et museum, er på hjemmebane og afslappet. Det idylliske museum på Støberivej er nemlig ikke som alle andre museer. Det drives af frivillige med grå som favoritfarve i hårpragten. De udstillede ting er hverken abstrakte malerier, gamle flintesten eller fremmedgjort finkultur. Tværtimod. Her er det ATA-skurepulver, en gammel telefoncentral, en legendarisk lokumsspand, et tikkende stueur og en rive i bundsolidt træ. Det er dagligdags-ting fra det sidste århundrede, der bestemmer på Dansk Nutidsmuseum. Ting som fatter og mutter selv har haft i hænderne. - Der er nok museer med kunst og oldtid. Vi indsamler og udstiller ting, som folk kender fra dagligdagen. Vi har succes med genkendelsens glæde, forklarer formand for Dansk Nutidsmuseum, Jørgen Monrad og glæder sig over, at det lille intime museum har omkring 3000 besøgende om året. 46,31 kroner om ugen Siden de spæde skridt blev taget i 1988 og åbningen for publikum i 1995, er det gået fremad for museet. Med byggeriet af en hel ny udstillingshal er kvadratmetertallet nået op på 900 - mere end dobbelt så meget som for otte år siden. Men nu lider museet heller ikke af vokseværk længere. - Det kan også blive for stort. Der er også en charme ved, at det er et lille museum, fordi os frivillige kender historien bag tingene og har et personligt forhold til dem, siger Jørgen Monrad og peger rundt i lokalet, der flere steder ligner scener fra tv-serien Matador. En af de frivillige er Villy Mikkelsen på 76 år. Han har været med siden museets start. Faktisk har han været med før det, fordi han samlede på ting fra Aars Slagteri, hvor han arbejdede fra 1954 til 1988. Interessen for de gamle ting blev vakt med et trylleslag, da han en forårsdag i 1989 var ude og lufte schäferhunden Bamse. Han så, at nogle folk var i gang med at læse gamle bøger og redskaber fra slagteriet på en trailer. Det skulle på lossepladsen. Men Villy Mikkelsen spurgte om han ikke måtte få tingene i stedet for. Det åbnede en spændende dør for ham. Nu er han guide på museet - og en særdeles medlevende en af slagsen. Da han viser sin gamle udstilling om slagteriet frem, taler han energisk og hurtigt som et barn, der skal fortælle mor om en god oplevelse henne i børnehaven. - Prøv engang at se den her. Det er en lønningsbog fra 1944. Ja, det var godt nok andre tider dengang, hvisker han til sig selv, mens han nærlæser skriften. En slagteriarbejder fik 46,31 kroner - om ugen vel at mærke. Kvinderne på slagteriet fik det halve. Lyden af kaffe Museets 15 frivillige brænder for arbejdet på museet. De går og pusler med tingene, de fortæller små anekdokter og så går bølgerne højt, når kaffen og de ikke helt stuerene vitser er på kanden i de små pauser. Det er tilladt, fordi de føler sig godt hjemme på museet. Tilbage i udstillingshallerne. Museets små, men fuldendte udstillinger lokker om at blive studeret nærmere. Og det er ikke kun øjnene, der må bruges. Dansk Nutidsmuseum er nemlig også en legeplads for pilfingre. Bortset fra få undtagelser er det tilladt at røre ved og tage tingene op. Præcist som derhjemme. Nogle af tingene kan også startes, blandt andet en miniudgave af det tidligere Andelsmejeri i Aalborg. Små kæder fiser rundt, pumper kører og de frivillige på museet nyder synet i et par sekunder, inden de vender tilbage til diskussionen om et tærskeværks oprindelse. Museets gæster er primært pensionister, men der kommer også mange skoleklasser og andre udflugter. Men pensionisterne har naturligvis et helt særlig forhold til tingene. Formand for museet, Jørgen Monrad, forklarer, at de ældre ofte lever op, når de ser tingene. - Vi havde besøg af en ældre dame for kort tid siden. Hun var tavs og sammensunken. Hun sagde ikke noget, mens vi vidste hende rundt, men på et tidspunkt fløjtede den gamle kande, fordi vi var ved at koge vand, og så lød det meget klart fra hende "Skal vi have kaffe?". Hun kunne simpelthen huske den lyd, og det var dejligt at se hende spærre øjnene op, forklarerJørgen Monrad. De små sjove dagligdagsting, muligheden for at pille og selvfølgelig udstillingen af lokumsspande på gæstetoilettet, røber den afslappede stemning på Dansk Nutidsmuseum. Her er tingene, de frivillige og gæsterne på hjemmebane.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...