Museumsbesøg fem minutter i 12

Nationalmuseet vil undersøge mere af ruinen ved Mårup Kirke, før naturen sætter en stopper for det.

Mårup Kirke får sidst i denne måned besøg af tre-fire medarbejdere fra Nationalmuseet, der skal studere sokler, kirketårns-fundament og tjekke, om koret i sin tid havde en rundet tilbygning. Foto: Bent Bach.

Mårup Kirke får sidst i denne måned besøg af tre-fire medarbejdere fra Nationalmuseet, der skal studere sokler, kirketårns-fundament og tjekke, om koret i sin tid havde en rundet tilbygning. Foto: Bent Bach.

Jovist: Hvis man siger, at tiden viser fem minutter i tolv på dommedagsuret, når det gælder resterne af Mårup Kirke, så lyder det dramatisk, men på den store tidslinje er timeglasset nu en gang ved at løbe ud for den gamle kirke. Selv om den stadig står nogle meter fra kanten, og man siger, at der i snit "kun" ryger omkring 2,5 meter af klinten om året, ja så kan der være store udsving fra år til år. Derfor melder Nationalmuseet nu igen sin ankomst allerede i denne måned for at lave nye undersøgelser af kirken og dermed fortsætte det dokumentationsarbejde, der blev sat i gang sidste år, da kirken blev pillet ned i omkring to meters højde. - Vi går den modsatte vej af dem, som i sin tid etablerede kirken. Sådan får vi et billede af, hvordan den er bygget op, siger museumsinspektør Nils Engberg fra Nationalmuseets afdeling for middelalder og renæssance. Tårn, facade og apsis Sidste år nåede Nationalmuseet langt med sine undersøgelser, men der er stadig mangler. Når tre-fire medarbejdere tropper op mandag 27. april skal de undersøge fundamentet af det gamle kirketårn, der blev revet ned i 1726. - Skrænten nærmer sig jo, så vi skal have undersøgt det, inden det er for sent, siger Nils Engberg Samtidig skal der graves en rende rundt om dele af kirken - især ved den originale facademur mod nord - hvor soklen skal nærstuderes. - Øst for kirken skal vi også lede efter spor efter en apsis, en rundet tilbygning til koret. Den er beskrevet i kilder fra begyndelsen af 1700-tallet og har i så fald været der, hvor klokkestaben er i dag, siger Nils Engberg. Arbejdet ventes at tage to uger, og museumsfolkene bor i tidsrummet i sommerhus i Nr. Lyngby. Nationalmuseet vil prøve at organisere arbejdet under hensyntagen til, at der nok vil dukke et interesseret publikum op. På den anden side vil der også blive tale om en vis afspærring, så folk eksempelvis ikke dratter ned i et udgravningshul eller jokker ovenpå værdifuldt materiale. Skovfoged Jesper Blom-Hansen, Skov- og Naturstyrelsen Vendsyssel, oplyser, at der er omkring ni meter fra skrænten til kirken, men der er kun cirka fire meter at løbe på, når det gælder afstanden mellem skrænten og det gamle kirketårns fundament. Tårnet blev revet ned for næsten 300 år siden. Vidnesbyrd Om nogle år, når den sidste sten fra Mårup Kirke er blevet fjernet, kan lokalbefolkningen og andre Mårup-melankolikere trøste sig med, at nedrivningen ikke er sket forgæves. For som en anden af Nationalmuseets inspektører - Thomas Bertelsen - skrev tidligere på året i en artikel om kirken: "Det har (...) været muligt at (...) få et unikt indblik i, hvordan byggeriet af en middelalderkirke forløb. Selv om kirken i løbet af en årrække vil være helt forsvundet, er den paradoksalt nok blevet til en af Danmarks bedst kendte middelalderkirker og en vigtig kilde til forståelsen af middelalderens stenbygningskunst. Mårup Kirke skal dog næppe opfattes som enestående i den hjemlige bygningskunst, men snarere som et vidnesbyrd om, hvad andre kirker gemmer af overraskelser under de tykke kalklag".