Ungdomsuddannelser

Musical med store udfordringer

Eleverne på Frederikshavn Gymnasium står selv for meget af arbejdet med muscialen Joseph

Frederikshavn: Der er hektisk aktivtet i øvelokalerne på Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus i disse dage, hvor eleverne har fjorten dage til premieren på muscialen Joseph. Men eleverne har også mange ting at tænke på. Det er nemlig dem, der står for hovedparten af det planlæggende arbejde og ikke lærerstaben, der dog kigger med over skulderen. Eleverne har fra projektets begyndelse været delt ind i forskellige grupper, der har hver deres ansvarsområde. - Ideen er, at vi gerne skal lære vores elever at samarbejde. Vi skal lære dem at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt, siger Birgit Munch, der er projektkoordinator. Musikken, koret og dansen skal hænge sammen i en højere enhed, når eleverne går på scenen den 3. oktober, og derfor har det været en stor udfordring selv at stå for det hele. - Det hele skal jo hænge sammen og folk skal også have lyst til det og overholde deres aftaler. Man kan godt komme til at råbe lidt højt af hinanden for at få det hele til at køre, men det er en god måde at arbejde på, siger Marie Hovard Jørgensen, der spiller klaver i forestillingen. Historien om Josef er taget fra bibelen og handler om Josef, der misundes af sine 11 brødre, fordi han får al kærligheden fra deres far. Derfor sørger brødrene for at sende ham bort og fortæller, at han er blevet dræbt af en løve. Josef må derefter tage hånd om sin egen tilværelse og er både slave og i fængsel inden han bliver minister for Faraoh. Et par hårde arbejdsweekender venter forude, men både lærere og elever lover, at forestilligen er helt på plads til premieren.