Musical og drama bygget op fra bunden af

BIRKELSE:Når elever og lærere fra dramaholdet på Vedsted Friskole tager fat på en opgave, springer de absolut ikke over, hvor gærdet er lavest. Denne gang har de taget et meget fast greb om et eventyrspil, der handler om pigen Momo og hendes kamp mod tidsrøverne. Historien udspilles i en tidløs nutid, hvor Intetsteds ligger, opblev torsdag aften opført for forældre og søskende på skolen og for elever fra centralskolen. En dag opdager byens børn, at pigen Momo, som ingen kender, har slået sig ned i et gammelt amfiteater. Børnene flokkes om hende, da der altid sker noget spændende i hendes selskab. Også mange voksne kommer ud til Momo. Men så dukker tidsrøverne op og taler om tidssparekassen, og at alle skal tænke på fremtiden og målrettet se at blive til noget Så ender det med at alle får så forfærdeligt travlt. Momo går efterhånden helt alene, da børnene ikke mere må spilde deres tid sammen med hende. Der opstår stor dramatik, men hun får bugt med de grå mænd. Skoleleder og spillets instruktør, Hanna Christensen, har skrevet stykket efter Michael Endes bog om Momo. Musiklærer, Henrik Lund har skrevet musikken og elever og to lærere har skrevet teksterne.