Musical om udsatte unge modtager formue i støtte

- Ingen politi, er du med din klamme stikkerso. TrygFonden skyder kvart million i initiativ fra Fritidscentret Fri-Stedet, politiets Ungegruppe og SSP Aalborg. Se tv-indslag her

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fritidscentret Fristedets rapdronning, Lise Tuborgh, står bag fden første sang til musicalen sammen med tre uprøvede kræfter fra lokalområdet.

Se tv-indslag her Blottet for tidligere scene-erfaring springer tre unge fra gademiljøet ved Holbølls Plads i Aalborgs grønlænderkvarter nu ud som højpotente social-realistiske rappere med pondus. 13-årige Bobby Hart, 14-årige Katja Kabbel og hendes fætter, 15-årige Silas Kabbel, blev bogstaveligt hentet ind fra gaden for at medvirke i en kommende ungdomsmusical med arbejdstitlen "Tør du kigge dig over skulderen". Bobby: - Jeg er fucking ligeglad I sat mig bag lås og slå, al' har jo givet op af dem jeg ku stol på, min mor vil ik ha mig mer', min far har jeg aldrig kendt, jeg er så ligeglad,men hva fuck kan man forvent, rapper han i den første færdige sang, "Vi hænger ud", skrevet af de tre fra Holbølls Plads og Fri-Stedets rapdronning, Lise Tuborgh. Bag initiativet til ungdomsmusicalen står Fritidscentret Fri-Stedet på vegne af Landsforeningen Ungdomsringen, politiets Ungegruppe og SSP Aalborg alias samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi. TrygFonden har netop doneret en kvart million kroner - helt præcist 247.000 svarende til det ansøgte beløb - til det ambitiøse projekt. - Fri-Stedet inspirerer andre i Danmark og i udlandet, modtog prisen for Årets Børneby 1991, Børnesags Prisen i 2008, blev indstillet til den Kriminalpræventive Pris og kåret som en af Danmarks tre bedste klubber i DR's Awardshow. Jo, vi føler os trygge ved Jer, lød det under overrækkelsen af den kvarte million fra TrygFondens nordjyske udsending, administrerende direktør i Desmi, Henrik Sørensen. Katja: - Ingen politi, er du med din klamme stikkerso, vil du se det hår brænd, for det er helt sikkert yo, vi tæsker dig, tæsker dig, tramper dig, det er happy-slapping, og det gi'r en go' griner. Det færdige resultat bliver efter planen mangfoldiggjort på cd og på scenen i form af en række shows i Nordjylland og måske andre dele af landet. - Den skal ud på skoler, efterskoler, og friskoler efter "ung til ung metoden", men også steder som seminarier og politiskolen, fortæller Fritidscenter Fri-Stedets leder, Jens Larsen. - Det handler om at nytænke, kvalificere og optimere den kriminalpræventive indsats. Silas: - Er helt væk, ryger til jeg flyver i skyern', hætten over hovedet, ta'r til byern og skaffer rygern, når lortet bli'r for kedeligt, så ved I, hva' jeg vil. Ungdomsmusicalen og cd"en åbenbarer sig i følge planen lige efter sommerferien.