Musical på Filipskolen

AALBORG:Djurslands Efterskole kommer til Aalborg med musicalen ¿Ikke min søn¿, som opføres på Filipskolen 5. februar kl. 19.30. Forestillingen handler om, hvordan vi tager imod fremmede i vores land. Hvordan ser kristendommen ud, når man er opvokset som rettroende muslim i Iran? Og hvad er forskellen? Musicalen tager afsæt i Massoud Fouroozandehs bog ¿Den Forbudte Frelse¿. Bogen indeholder den fantastiske fortælling om Massoud, der vokser op i Teheran, hvor han som stor dreng er eliteelev på koranskolen. Siden flygter Massoud over de kurdiske bjerge for at undgå martyrdøden i krigen mod Irak ¿ på krykker med et ben i gips. Flugten bringer ham til Danmark, hvor han bliver mødt af mobning fra jævnaldrende på efterskolen og fra lærerne i gymnasiet. Han kommer til tro på den kristne Gud og bliver i samme øjeblik frafalden i forhold til islam, hvilket får store konsekvenser for forholdet til familien. Fortællingen handler om at overvinde enorme forhindringer og fordomme, finde harmoni i sig selv og fortsat være i stand til at tilgive og forsone sig med sine modstandere.