Musik for små ører

Samtlige dagplejebørn i Mariagerfjord kommer en tur i musikalsk legestue

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Musik er for børn i alle aldre, og selv om man knap har lært at snakke, kan man jo godt grine og klappe med.

- Det er vigtigt, at børn laver musik. De skal ikke bare lytte til den. At lave musik er at klappe med, synge med, hoppe og trampe, forklarer musikpædagog Sonja Paulsen fra Mariagerfjord Kulturskole. Sammen med kollegaen Christian Norvig skal Sonja Paulsen det næste halvandet år lave musikalske legestuer for samtlige 750 dagplejebørn (cirka) i Mariagerfjord Kommune, for det at lave musik aktiverer nemlig både selvværd, kreativitet og fantasi. I dag er det børn fra Mariager, som synger, danser og leger, og dagens sidste programpunkt er at lave blæsevejr. En stor, mangefarvet "faldskærm" løftes hurtigt op og ned, og det medfører en del fnisen. Det kildrer så sjovt på næsen, når det blæser på den Ungerne har en dejlig dag, men når de bliver større, vil de måske også sætte pris på, at de under dagens 45 minutters musik, sang og leg, i følge Sonja Paulsen, har fået stimuleret både den følelsesmæssige del af hjernen, samt den musiske, sproglige og matematiske.