Musik i landbohaven

Stor landbohave er åben for alle på fredag

Margrethe Jørgensen, der er gartner, bruger meget af sin fritid i haven. Privatfoto

Margrethe Jørgensen, der er gartner, bruger meget af sin fritid i haven. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Fredag åbner Margrethe og Kurt Jørgensen, Hollenstedvej 247, Brønderslev deres have for alle interesserede.

Haven er en ca. én hektar stor landbohave med glidende overgang til den omkransende natur. Haven indeholder rododendron, stauder og georginer, forskellige træer og buske, to søer, den ene med vandfald, en masse sten, både i stendige og bede.
- Ligeledes er der en del små hyggekroge, hvor man kan nyde naturen og stilheden, fortæller Margrethe Jørgensen.
- I vores familie satser vi på stor selvforsyningsgrad fra drivhus, køkken og frugthave.
- Musik skal der til, så Brønderslev Harmoniorkester spiller op midt i arrangementet, fortæller Margrethe Jørgensen, der selv er aktiv i orkestret.
- Ydermere vil der være forskellige aktiviteter. Nordjysk Familiebrugs trofaste ernæringskonsulent Birthe Jensen og hendes ligeså trofast hjælpere lave små spændende smagsprøver, baseret på gode danske råvarer.
- Vanen tro kommer de tre blomsterpiger Helle, Kari, og Rikke og binder blomster af havens blomster.
Af øvrige udstillere kommer der trædrejer Simon Peter Larsen, anlægsgartner Kurt Thomsen, pilefletter Mona Kjær samt gartner Peter Kristensen med planter.
Vil man blive yderlige inspireret kan man gå ind på familiens hjemmeside.
Haven er åben i tidsrummet klokken 16-20.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.