Musik i stedet for psykologtimer

Efter 11 år i bandet Toys of Joy står Henrik Launbjerg bag solo-cd om, hvad han kalder et tabuemne: mænds følelsesliv

Velgørenhed 22. september 2002 08:00

- Tænk hvad man i tidens løb har sparet af timer hos en psykolog ved at sidde med en guitar i hånden. Det er ren selvterapi...! Det tager ikke en glad, smilende Henrik Launbjerg - sanger, sangskriver og guitarist - mange minutter at pejle sig ind på, at hans første plade i eget navn, "Words You Don't Say", kredser om, hvad han lige ud kalder et tabuemne: Mænds følelsesliv. At mange mænd ikke åbent og ærligt tør give udtryk for deres inderste følelser at frygt for at blotte sig, blive sårbare og svigtet. Og Henrik Launbjerg er selv hurtig til at slå ned på den af pladens 12 sange, som han er mest stolt af, "License to Cry (Miracles)", for den er fanget i nuet. Optaget på et tidspunkt, da han egentlig har været for træt, så stemmen er kommet til at lyde lige tilpas hærget og dermed perfekt til teksten om mænds frygt for snart at blive forladt: "Thoughts you don't speak, words you don't say, faces you hide away, looks you don't give, smiles you don't smile, these are reasons why you give me a license to cry". Uden på nogen måde at blive for privat eller personlig erkender Henrik Launbjerg, at de 12 sange følger stemninger og situationer fra, hvad han betegner som "en turbulent periode i mit liv med blandt andet kærestesorger". Og selv om det for venner, bekendte og kolleger længe har været oplagt, at han burde se at få indspillet og udgivet sine egne sange, skete udslaget, da en ven, fotografen Isak Hoffmeyer (som har taget billederne til cd'en), for alvor pressede ham, da Launbjerg under et besøg igen greb guitaren og begyndte at synge, sådan som han i årevis har gjort til venne- og bekendte-komsammener. Guitaren på nakken Men det gik ret hurtigt op for Henrik Launbjerg, at den danske pladebranche er i så dyb krise med lave salgstal, at ønsket om at eksperimentere med en ukendt sanger og ukendte sange var meget lille. Derfor gik han til venner og bekendte hos et videoproduktions-selskab, Spirit Productions, som sagde ja til ikke bare at udgive pladen, men også sørge for salgsarbejdet. Men en stor del af dét med at fortælle har Henrik Launbjerg nu også taget sig af ved med guitaren på nakken at besøge lokalradioer. - Dér kan jeg mærke en stor respekt for ægte sange, bare sunget og spillet på guitar, ikke produceret, men rigtig musik fra ende til anden, fortæller Henrik Launbjerg, som glæder sig over at møde en glæde over - og forståelse for - sange, som holder, uanset hvor enkelt de bliver fremført. Som forsmag på "Words You Don't Say" har Henrik Launbjerg - for egne penge, før produktionsselskabet overtog investeringen i hele albummet - første single, "Back on the Island" ("en rigtig optimistisk sang om at finde tilbage i et forhold igen", som han kalder den) - en sang, som er blevet råspillet på mange lokale stationer, og som nu er blevet fulgt op af "Only One", som mange kan høre noget boyband-agtigt i. - Det er jeg glad, og jeg kan også godt høre, at den godt kunne egne sig til netop et boyband, måske bare med lidt blødere vokaler, bemærker Henrik Launbjerg, som næsten kun har lovord til over for netop fænomenet boybands, fordi "det har givet langt flere drenge og mænd lysten til at synge og danse". Sang om lugtesans - Efter "Only One" er jeg i tvivl om næste single, men jeg har fået meget positive tilbagemeldinger på "Perfume", dels fordi den har en god, funky stil, dels fordi den handler om noget lidt usædvanligt ved at tage lugtesansen i brug. I "Perfume" kan manden ikke koncentrere sig om en ny kæreste, fordi hun bruger samme parfume som den forrige, og dén duft hænger stadig i luften, fortæller Henrik Launbjerg, som har ladet sig inspirere til sangen ved at læse forfatteren Patrick Süskinds meget lidt almindelige roman "Parfumen" om hvor voldsomt en indvirkning på éns tilværelse, lugte og lugtesansen kan have. I Launbjergs egne ører lyder "Words You Don't Say" som lidt af en musikalsk udviklingsrejse. Fra det "vi begynder forfra" i "Back on the Island" tværs hen over en halv snes optrin om kærlighedslivets små og store fortrædeligheder frem til en sang, som han egentlig havde lagt væk, "Making Love". - Jeg var ved at være færdig, da jeg i en skuffe opdagede en gammel optagelse, som jeg blev meget forbavset over, at jeg selv havde indspillet. Jeg havde svært ved at genkende både vokalen og de første vers, og efter omkvædet var jeg heller ikke blevet færdig. Men jeg blev så begejstret for sangen, at jeg skrev den færdig og indspillede den. Og så endte den endda med at blive pladens længste! Her-og-nu-arbejde Såvel musikalsk som teknisk har det været vigtigt at bevare det spontane præg på "Words You Don't Say", så man kan høre, at det er rigtige, levende mennesker, der spiller og synger. - Hidtil har jeg mest været med i såkaldte "lagkageproduktioner", men her har vi i alle tilfælde spillet sammen på én gang i studiet, og ofte opdagede jeg, at den bedste vokal - dén, der rummede den største nerve - var min guidevokal, hvor jeg synger, hvad de andre skal spille til. Senere tænkte jeg ofte for meget på at gøre noget særligt ud af bestemte ord og linjer, og så var nerven og nærværet bedst i første optagelse. Og den hærgede, rustne stemme i "Licens to Cry (Miracles)" er faktisk også et first-take! Musikalsk har Henrik Launbjerg efterhånden fået at vide, at han lyder, som om han er inspireret af alle mulige: Sko/Torp, Chris Rea, Tracy Chapman, Chris Isaak og James Taylor, men "jeg har altså ikke haft nogen ambtion om at få mine egne sange til at lyde som nogen bestemt". Alt afhængig af, hvordan "Words You Don't Say" bliver modtaget - også efter videoer til "Back on the Island" og "Only One", optaget i Sydfrankrig - regner Henrik Launbjerg med turné til efteråret, helst på små, klubagtige spillesteder, hvor hans intime, spontane stil kan komme til sin ret - med store dele af det hold, der præger pladen. Brødre i koret Til gengæld bliver hans tre brødre hjemme: - Min ældste storebror, Jeppe, som er hjertelæge, har for travlt. Men jeg er stolt over, at jeg i sidste øjeblik, to dage før det sidste mix på pladen, kom i tanker om, at det kunne være sjovt at have Jeppe, Søren og Jacob med i koret på "See the Moment". Vi fire har jævnligt optrådt sammen offentligt med barbershop-sange og Mills Brothers-hits. Så typisk for Henrik Launbjergs meget spontane her-og-nu måde at arbejde på blev brødrene indkaldt med få timers varsel - én endda lige fra en grillfest - for at komme i studiet og lægge vokaler. Lykkes solokarrieren ikke, har Henrik Launbjerg karrieren som efterspurgt musical-sanger at gribe ud efter. På kort tid har han haft hovedroller i blandt andre "Les Miserables", "Atlantis" og "Hair", blandt andet i Paris - "måske fordi teatrene har brug for én med en lidt mere rå fremtoning". Og så optræder han stadig med sit band siden 1991, Toys of Joy (nu bare Tois), ligesom han skriver sange til andre, for eksempel danske Creamy og et stort kinesisk popnavn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...