Musik

Musik mere end arbejde

Sangstjerne indspiller popmusik efter otte års tilløb

- Musik er min hobby. Det er også mit arbejde. Men sådan har jeg egentlig aldrig betragtet det - selv om man kan sige, at jeg er på arbejde hele tiden. Altid på jagt efter den næste gode melodi, der måske kan indgå i mit repertoire. - Ind imellem må jeg da også tage mig selv i at være sammen med andre mennesker og så opdage, at jeg i måske et kvarters tid bare har siddet og sagt "ja", "nej" og "måske", fordi jeg i virkeligheden er travlt optaget af at tænke på en melodi, som er jeg er kommet i tanker om. Musik er selve tilværelsen for den belgiske sangstjerne Helmut Lotti, som næsten ikke kan nævne titlen på en særligt god melodi, før han er nødt til at synge dele af den, i hvert fald omkvædet. Båret af stor begejstring for popmusik - og kraftigt opfordret af hans manager, Piet Roelen - har Helmut Lotti langt om længe fået indspillet og udgivet den plade, som han begyndte at fable om tilbage i 1995. - Jeg har altid betragtet mig selv som en popsanger, der laver popplader, men for otte år siden havde min manager helt andre planer og fik mig til at indspille populær klassisk musik til "Helmut Lotti goes Classic". Og jeg ville da heller ikke være foruden den succes, som blandt andre "Caruso" har givet mig. - Samtidig havde jeg i 1995 slet ikke den erfaring, der skal til for at indspille en plade som "Pop Classics In Symphony", siger Helmut Lotti om en plade med omhyggeligt håndplukkede, moderne evergreens fra 60'erne og 70'erne som Queens "Bohemian Rhapsody", The Eagles' "Hotel California" og Procul Harums " A Whiter Shade of Pale". - Meningen har været at skabe en romantisk, dramatisk og også gerne arkaisk og majestætisk plade, og jeg synes selv, at det lidt gammeldags bliver understreget af de optagelser, som vi har lavet om indspilningerne, og som finder sted på det gamle marked i Bruxelles, der virkelig emnner af noget gammeldags og majestætisk, bemærker Helmut Lotti. Samme stemning Selv synes han, at det er lykkedes at holde den samme, klassiske stemning fra først til sidst på "Pop Classics in Symphony", hvor han har gjort meget ud af at fremhæve indholdet af teksterne som det gode historier, de også er. - Jeg har med vilje taget The Eagles' "Hotel California" med for at give den en lidt anden drejning. I den oprindelige udgave er det lykkedes gruppen at give den en meget romantisk stemning af noget "let om hjertet", men i virkeligheden er det jo en grum tekst om ikke at kunne slippe en bestemt besættelse - "you can check out any time, but you can never leave". - Jeg er udmærket klar over, at teksten af andre er blevet udlagt som noget om at være afhængig af stoffer. Men for mig handler den om sex. Om at være besat af sex. Og om alle de orgier, som man af den grund kan risikere at blive involveret i. Også den traditionelle folkemelodi "House of the Rising Sun" - kendt med blandt andre Animals - er Lotti faldet for, især fordi den fortæller en ægte historie, "og så har jeg valgt at holde igen på effekterne ved netop ikke at skrige af mine lungers fulde kraft". Stolt af Cliff-duet Queens "Bohemian Rhapsody" - ofte fremhævet som en af verdens bedste melodier har Helmut Lotti sunget til næsten alle sine koncerter de seneste otte år, "og jeg er lige forbavset over, hvor stærkt den bliver ved med at være". Også "Mandy" er blandt favoritter, men ikke i Barry Manilows originaludgave, som Lotti finder lidt for udynamisk, "hvor jeg synes, at vi tilfører den en helt anden styrke". Særligt stolt er Helmut Lotti dog af en ny udgave af "Danny Boy", sunget i duet med britisk popmusiks grand old man, Sir Cliff Richard. - Da Cliff for otte år siden indspillede "All Shook Up", sagde jeg lige ud til ham, at han i mine ører er Europa svar på Elvis Presley. Efter at jeg har haft ham med på min plade, er jeg med på hans næste album, der udkommer til jul. Her synger vi "Mary's Boy Child" sammen, fortæller Helmut Lotti, som aldrig har lagt skjul på sin meget, meget store, nærmest fan-agtige begejstring for Elvis, som Lotti har levet af at eftergøre i de første år af sin karriere. Og en vis inspiration fra Elvis' måde at synge på har da også - fuldt bevidst - sneget sig ind på "Pop Classics In Symphony". På forårs-turné Til foråret drager Helmut Lotti - som er på turné- eller promotion-tur mindst 270 dage om året - ud med "Pop Classics" live, og repertoiret er lagt fast: første del er lutter sange fra den nyeste plade og anden del fra de forrige. - Så tilskuerne kan være helt rolige: De kommer ikke til at høre noget, som de ikke kender i forvejen, storsmiler Helmut Lotti, som er nærmest ekstremt optaget af publikums reaktioner. - Hvis jeg kunne ville synge de sange, som jeg selv kunne lide, kunne jeg indspille en plade, som jeg selv kunne gå og høre på. Jeg har en ret klar fornemmelse af, hvad mit publikum forventer af mig. For eksempel kunne Helmut Lotti da godt blive fristet af at indspille og udgive en plade kun med lækker cocktail- og easy listening-pop, men han ved også, at det nok vil være "for alternativt", som han kalder det, for hans publikum. - Privat lytter jeg også meget til jazz, lige for tiden især med Chet Baker, og det kunne da også være sjovt at indspille jazz. Men igen: Jeg tror, at det ligger for langt fra, hvad mit publikum vil acceptere. Helmut Lotti optræder i Aalborg Kongres & Kultur Center onsdag 18. februar.