Sindal

Musik og højt humør

Friskolen har afholdt den årlige forårskoncert

Caroline, Emma og Julie fra 3.-4. klasse giver den gas til Medinas ”Lyser i mørke”.Privatfoto

Caroline, Emma og Julie fra 3.-4. klasse giver den gas til Medinas ”Lyser i mørke”.Privatfoto

SINDAL:På Vendsyssel Friskole er den årlige forårskoncert blevet afholdt. Omkring et par hundrede var mødt op til en aften i hyggens og ikke mindst musikkens tegn.

Aftenen blev åbnet med, at alle skolens 82 elever pludselig rejste sig op blandt publikum og overraskede ved at åbne ”ballet” med friskolens egen version af ”Gangnam style”. Skolens klasser gav efter åbningsnummeret hver et nummer eller to. Repertoiret var bredt og publikum lagde øre til alt fra Anne Linnets ”Forårsdag” til et nyere nummer som ”Ikke mere tid” med Shaka Loveless.

Efter friskolens bidrag tog elever fra Hjørring Musiske Skole over – elever, der vel at mærke går på friskolen til daglig. Først gav guitarholdet den gas med en ægte blues, hvor Jens Hansen fra 6. klasse kastede sig ud i en solo, som han klarede rigtigt flot. Derefter spillede og sang Josefine Hansen fra 5. klasse Kim Larsens ”Joanna”, inden sammenspilsholdet lukkede og slukkede med Donna Summers ”Hot Stuff”.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst