Musik og kunst

20. september spiller guitaristen Peter Viskinde i Lønstrup Gl. Biograf. Peter Viskinde optræder ikke i Lønstrup med hele bandet. Her bliver det en duo, og det glæder han sig til at prøve: - Det bliver noget helt andet end man er vant til. Det bliver første gang, jeg skal spille helt akustisk ved en koncert, så jeg håber og tror, at der kommer flere detaljer med. Koncerten bliver Peter Viskindes eneste nord for Aalborg i år. Frem til koncerten er Peter Viskindes malerier udstillet på caféen i Lønstrup.