Musik og malerkunst til folket

Tine Lilholt og Brian Woetmann bag anderledes kunstoplevelse

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der blev lyttet andægtigt til den noget anderledes musik fra Nordlys.

ARDEN:Det var en noget anderledes oplevelse, der blev præsenteret for de omkring 60 gæster til årets først kunstfernisering i kulturhuset i Arden. De to lokale udstillere, multikunstnerne Tine Lilholt og Brian Woetmann, havde nemlig taget de øvrige tre medlemmer i deres fælles band Nordlys med. Så efter en kort velkomsttale af Arne Arrildsen, kultur- og udviklingskonsulent i Rebild Kommune, til årets første kunstudstilling var de fem musikere klar til at underholde med deres egne sange og musik. Publikum fik her serveret forsmag på flere numre på den kommende cd fra Nordlys, og musikken var på samme tid en forsmag på den oplevelse, der venter publikum i kulturhuset i Arden 26. januar, hvor de giver koncert. Begge udstillende kunstnere lagde ikke skjul på, at netop musikken er en væsentlig inspirationskilde for at udøve deres malekunst, der er blevet indledt inden for de sidste par år. Og efter godt en halv times koncert var der mulighed for selv at studere de 25 malerier på væggene i et prisleje fra 700 til 17.000 kr.