Musik på dansk gav sjov

} Halvandet hundrede mennesker fik løftet det musikalske humør, da Støvring Musiske Skole torsdag aften holdt koncert. Det skete i anledning af "Spil dansk"-dagen, som alle landets musikskoler fejrede. Musikken var selvsagt lagt an på det danske, og aftenen bød på hele fire ur-premierer. To kompositioner skrevet af to elever og to skrevet af lærere. - Jeg er meget tilfreds. Folk var rigtig glade, så jeg håber at det blev lidt sjovere at være dansk for de tilstedeværende, siger musikskolens leder, Jens-Ole Kiilerich. } VINDER-KAMP: Lørdag eftermiddag klokken 14 spiller Søndrup/Suldrup IK Frems kredsvindere i serie mod Vaarst/Fjellerad, der vandt en anden pulje. Det gælder den første kamp om Det Jyske Mesterskab for serie 3. - Det er skønt med hjemmebane, da vi skal have afslutningsfest lørdag aften og med en sejr vil det jo bare kunne blive til en rigtig god fest, siger træner Johnny Larsen. Vaarst/Fjellerad har vundet sin kreds næsten ligeså suverænt som Sønderup/Suldrup. Sæsonens 22 kampe har budt på 18 sejre og fire nederlag, hvoraf de tre faldt i foråret. } TOMBOLA: I Aarestrup har den kommende friskoles støtteforening travlt med at hjælpe med at skaffe penge til foretagendet. Det sker blandt andet i dag, hvor der sidst på formiddagen holdes tombola med bamsegevinster ved nærbutikken. GUDSTJENESTER 10.30 Gravlev, Dolmer. 16 Støvring, Dolmer. Sørup, ingen. 10.30 Veggerby, Petersen. 10.30 Øster Hornum, Jersin. 10 Trængstrup Frimenighed, Beck.