Musik på hotellet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Feridah Rose spiller på Skovsgård Hotel lørdag 5. november. Pr-foto

I denne uge er der to koncerter på Skovsgaard Hotel. Først Carls Café med Tommy Sands 3. november, og derefter koncert med Feridah Rose Band 5. november.

Den nordirske folkemusiker Tommy Sands er et stort, internationalt navn, der har spillet over hele kloden og i øvrigt har sit eget radio- og tv-show derhjemme i Belfast og omegn.

Tommy Sands er en performer, der med sine sange og anekdoter skaber en intim og medrivende koncert, der tryllebinder publikum. Med charme og glimt i øjet lukker han publikum ind i sit musikalske univers. Tommy Sands er vokset op med irsk folkemusik og har turneret verden rundt sammen med sine søskende i "The Sands Family".

Feridah Rose indtager scenen lørdag 5. november. Hun har rødder i Kampala (Uganda) og har siden teenageårene haft base i København. Hun er opvokset med musik og sang, og har ledet flere større gospelkor. Siden hun i 2012 udgav EP’en Game Of Love, har Feridah ofte stået rundt omkring på de danske musikscener og begejstret publikum med sit band.

Vokalerne er omdrejningspunktet for Feridahs musik, og det handler om at udtrykke følelser gennem stemmen. Det er soul, jazz og funk på den gode gamle måde. Men der er også plads til inspiration fra reggae og den afrikanske musik. Sangerindens seneste udspil, singlen "Kyelondela", er en hilsen til hjemlandet Uganda og er hendes første sang på modersmålet. Sangen er skrevet i Kampala sammen med en af landets mest populære sangskrivere Sylver Kyagulanyi, og bag knapperne er Ugandas hit-producer Paddy Man.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst